Ledelsescoaching.
Klarhed, retning & dømmekraft
i et komplekst lederskab
Som leder forventes du at skabe retning, træffe beslutninger og håndtere kompleksitet ofte uden at have alle svarene.
Måske står du med svære medarbejdersamtaler, organisatoriske forandringer eller beslutninger, hvor flere hensyn kolliderer. Måske oplever du, at kravene til lederskabet vokser, mens tiden til refleksion bliver mindre.
Ledelsescoaching giver dig et fortroligt refleksionsrum, hvor du kan undersøge dine udfordringer, udfordre dine perspektiver og styrke din dømmekraft.
For mange ledere handler udvikling ikke om flere værktøjer. Det handler om at blive klogere på sig selv, sine relationer og de valg, man står overfor.
Ikke flere værktøjer. Mere dømmekraft.
Der findes sjældent enkle svar på komplekse ledelsesudfordringer.
Det afgørende er ofte evnen til at vurdere, hvad situationen kalder på, og handle med integritet, når der ikke findes én rigtig løsning.
I ledelsescoachingen arbejder vi derfor med refleksion, perspektiver og værdier som fundament for klog handling.
Målet er at styrke din evne til selv at navigere i kompleksitet og træffe velovervejede beslutninger.
Ledelsescoaching er for dig, der ønsker at:
ÅRS ERFARING MED COACHING
TIMERS COACHINGPRAKSIS
Samtaler om det, der virkelig betyder noget
Mange ledere kommer til at handle hurtigt, fordi hverdagen kræver det. God ledelse kræver også evnen til at stoppe op, tænke sig om og undersøge de antagelser, værdier og perspektiver, som præger ens beslutninger.
Temaer som ansvar, tillid, mod, integritet, loyalitet, frihed, magt og grænser dukker ofte op i samtalerne.
Når vi undersøger disse begreber sammen, opstår der ofte nye erkendelser, tydeligere valg og et mere bevidst lederskab.
Min tilgang til coaching
Jeg arbejder ud fra en integrativ coachingtilgang, hvor jeg kombinerer perspektiver og metoder fra systemisk coaching, løsningsfokuseret coaching og protreptik.
De tre tilgange supplerer hinanden og giver mulighed for både at skabe nye perspektiver, finde konkrete handlemuligheder og undersøge de værdier og den mening, der ligger bag vores valg.
Afhængigt af situationen vil én tilgang ofte træde mere frem end de andre, men fælles for mit arbejde er en nysgerrig, anerkendende og refleksiv tilgang til menneskers udvikling.
Systemisk coaching
Systemisk coaching bygger på forståelsen af, at mennesker altid indgår i relationer og sammenhænge, som påvirker vores tanker, handlinger og muligheder.
Derfor er fokus ikke alene på individet, men også på de relationer, strukturer og fortællinger, som personen er en del af. Gennem undersøgende spørgsmål og perspektivskift arbejder vi med at skabe ny forståelse af situationer og udfordringer.
Målet er ikke at finde én rigtig forklaring, men at åbne for flere perspektiver og dermed flere handlemuligheder.
Løsningsfokuseret coaching
Den løsningsfokuserede coaching tager udgangspunkt i, at udvikling ofte sker bedst ved at rette opmærksomheden mod ønskede fremtider, eksisterende ressourcer og det, der allerede virker.
I stedet for at bruge mest energi på at analysere problemer, undersøger vi konkrete tegn på fremskridt, tidligere succeser og de styrker, der kan bringes i spil.
Tilgangen er handlingsorienteret og pragmatisk, og den hjælper med at omsætte refleksion til konkrete skridt mod de mål og forandringer, der ønskes.
Protreptik
Protreptik er en dialogisk samtaleform med rødder i den klassiske filosofi. Her er fokus på de værdier og begreber, der præger vores liv, lederskab og beslutninger.
Gennem fordybende samtaler undersøger vi centrale begreber som eksempelvis ansvar, frihed, mod, tillid eller integritet og deres betydning i den enkeltes liv og praksis.
Formålet er ikke at finde hurtige løsninger, men at skabe større klarhed, selvindsigt og bevidsthed om det, der er vigtigt, så handlinger og valg i højere grad bliver forankret i egne værdier.
Sådan kan vi arbejde sammen
Enkeltpersoner
1 samtale – 750 kr. (ex. moms)
3 samtaler – 2.175 kr. (ex. moms)
5 samtaler – 3.500 kr. (ex. moms)
Ledergrupper
3 samtaler – 2.250 kr. (ex. moms)
Pris per deltager (for 3-8 personer)
Hvilken ledelsesudfordring fylder hos dig lige nu?
Måske handler det om en svær beslutning, en medarbejdersituation, et ledelsesdilemma eller ønsket om at stå tydeligere i dit lederskab.
Lad os tage en uforpligtende samtale og undersøge det sammen.
